Fredag nat var skoven mit hjem....
Jeg var alene med mig selv og naturen i ca. 13 timer på min første udesidning, og det var virkelig noget helt særligt. Jeg havde udvalgt mig et sted i en lysning, hvor jeg kunne sidde i læ af 3 træer.
Nå, det viste sig så godt nok at være MIDT på motorvejen for alle rådyrerne. Et kort øjeblik overvejede jeg derfor, om jeg mon havde fundet det rigtige sted eller.....
Jeg valgte at blive, og bad til rådyrerne om de ville finde et andet sted at gå ned denne nat. Der kom ingen rådyr.
Jeg sad nu alene med mig selv, og ventede på at mørket ville sænke sig. Det var fantastisk smukt at se, hvordan stemningen skiftede i løbet af kort tid. Køerne, der havde været en del af min smukke udsigt, trak ind i læ under træerne og der kom nu ikke flere fly på himlen.
I stedet kom nu mørkets og nattens energi, og svøbte sig om mig som en dyne. Skumringen dansede ude på engen og alt gjorde sig klar.
Jeg havde forestillet mig, at jeg ville blive bange, når mørket kom. Da det skete sagde mine tanker; "Nu sker det!" Men overraskende nok blev jeg ikke bange. Jeg var alene i en skov, i nattens mulm og mørke - jeg burde være rædselsslagen - men det var jeg ikke...
I stedet følte jeg mig passet så godt på af naturen. Vinden susede og lod mig ikke høre alle puslelyde, og pludselig skinnede månen ned på mit træ, stjernerne kiggede frem, og uglen tudede. Det var en nærmest magisk oplevelse.
Der var tid til eftertænksomhed, men det blev også en direkte kamp med rastløsheden. Her var jeg... helt alene, og jeg skulle være her i mange timer endnu. Her var intet tidsperspektiv og der var ingen overspringshandlinger at gøre.
Jeg måtte hengive mig... og åbnede mit hjerte for, hvad jeg ville få med mig denne nat. For hvad jeg skulle lære...
Jeg hørte trommer i det fjerne og indianernes sang, og jeg fik et kæmpe smil på læben. Det var lige, hvad jeg havde brug for! At blive mindet om, hvorfor jeg havde valgt at tilbringe natten alene i skoven - men også at jeg blev støttet og passet på. (De to skønne mennesker, der stod for at arrangere denne udesidning spillede på tromme og sang for alle os, der sad ude i skoven denne nat)
Det gav mig energi igen, og klarhed - og for en tid var jeg rolig igen. Jeg lod mig ikke slå ud, når regnen silede ned, eller vinden pustede til min presenning. Jeg følte mig totalt i ét med naturen og vidste, at jeg nu var helt åben til at finde mine svar.
Da natten var omme, og lyset atter kom var jeg nærmest ekstatisk. Jeg var lykkelig og stolt af mig selv over at have klaret natten. Det var en virkelig stor ting for mig, der bærer angsten lige under huden.
Jeg følte, jeg havde besteget det stejleste bjerg, og at jeg nu havde bevist mig værd - overfor mig selv. Jeg havde fundet styrke i mig selv, som jeg ikke anede jeg besad.
Indianerne siger, at når der er noget, vi gerne vil have hjælp og støtte til, må vi vise, at vi er villige til at gå halvvejen. Vi kan ikke bare læne os tilbage og bede om hjælp - vi må vise vores villighed. Jeg følte i den grad, at jeg denne nat havde gået halvvejen, hvis ikke mere. Og jeg var taknemlig for vinden, der passede på mig hele natten.
Min sjæl folder sig ud i naturen, og det er her jeg finder ro og svar. Jeg fik en fantastisk debut med udesidning og er fyldt op af taknemlighed for alt det, naturen gav mig den nat. Jeg lærte så meget om mig selv og fik sat en process igang inden i - og jeg glæder mig over al den gode energi og styrke, jeg har fået tilbage igen.
Jeg fik givet endnu en bogtitel - så nu ved jeg da, hvad vinteren skal gå med...
Skulle du have lyst til at prøve en udesidning, kan du læse mere om det her. Jeg kan varmt anbefale at gøre det hos Merete og Morten, der i den grad tager sig godt af en både før, under og efter.
http://www.prana-consulting.dk/nordisk-udesidning
KH Anne